Gå videre til hovedindholdet

Genbrug i August - re-fashion til børn, del 4

Dette må være mit finaleindlæg for re-fashion til børn under Genbrug i August. Dette er et vaskeægte stykke genbrug. 

Kan du se skjorten min mand har på her? Det er en lækker flonelskjorte fra Fjällräven, som han har "arvet" fra sin far... Skjorten var dog ved at have sine spor af de mange års god brug, dog var den ikke helt udtjent, kun til min mand... Jeg faldt over en opskrift i Ottobre nr. 6/13 på netop en flonelskjorte med hætte, dog syet fra bunden. Så var det at jeg fik idéen til at omsy mandens skjorte til en lækker hætteskjorte til Elias. De af jer, som følger med på Instagram har nok set, da jeg satte saksen i den stakkels skjorte for efterhånden nogle måneder (eller 3) siden. Der har desværre været lang tid fra jeg fik den klippet til den blev syet, men den har ligget færdig et stykke tid, bare så jeg kunne vise jer den til Genbrug i August og her er resultatet:



Jeg er blevet mega godt tilfreds med den og jeg synes det er ret specielt, at der også ligger noget historie bag.



Men eftersom jeg har en søn med krudt i måsen, så var det pænt vanskeligt at få taget ordentlige billeder, der rigtig viser skjorten. Så min kære mand gjorde et ihærdigt forsøg på at holde Elias' opmærksomhed mens jeg lige knipsede et par gange... Det dejligste billede blev dog dette:


Nu er der snart ikke mere af August tilbage, men jeg har lige ét indlæg mere i ærmet inden det er tid til status på måneden, der er gået...

Kommentarer

  1. Hvor er den skøn - en vaskeægte generationsskjorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :D Det er det nemlig - og den skal gemmes skal den! :D

      Slet
  2. Hvor er du altså go' og kreativ. Er det ikke skønt, når ideerne lykkedes?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Bente :D Jo det er fantastisk og specielt, når man har bøvlet lidt med det i processen og det så alligevel flasker sig - så er det bare noget særligt :D

      Slet
  3. hvor er det bare en god ide... virkelig genbrug...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak :D Ja, det er nemlig genbrug så det batter ;)

      Slet
  4. ej hvor er den bare blevet fin og så fedt med historien bag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak MIcha :D Det er også ret sjovt at kunne fortælle om generationsskjorten :)

      Slet
  5. Nøj hvor er den bare blevet fin! Det er altså imponerende!

    Her OVERVEJER mit kreative gen (host) at kaste mig over; at hækle en sjal jeg begyndte på for 2 1/2 år siden færdig og/eller at få syet betræk til lille As madras til dukkesengen, før hun tager flere bidder af skumgummiet... Vi er vist ikke af samme kreative kaliber du og jeg ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihh tusind tak for de søde ord :D
      Haha, ja vi har alle nogle ting, hvor vi halter lidt agterud og jeg må indrømme, at jeg slet ikke får tid til det kreative lige nu og der ligger 2 par bukser og 3 trøjer til ungerne, som bare skal sys sammen, lægges op og sættes bånd på, men tiden skal lige være til det :D
      Haha ja, det er altså de særeset ting de små filurer sætter tænderne i og jeg håber da det stopper, hvis der kommer betræk på, men minder A bare lidt om min Theresa, der er alt-ædende, så er det måske heller ikke nogen hindring ;)

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...