Næææ nej, trods buddene på Bloody Mary, så var det dog ikke lige det tomatjuicen skulle bruges til... Den er ikke så god til aftensmad har jeg ladet mig fortælle...
Jeg har fået et par nye kogebøger af en veninde og eftersom jeg har sat mig et mål om at få afprøvet så mange nye opskrifter som muligt her i det nye år, så måtte jeg da lige have den ene af dem ned fra hylden og kigge igennem...
Den nemme aftensmad stod i dag på Gazpacho til forret... Ikke ligefrem ideelt med det vejr vi har i Danmark lige nu, men pyt, det skulle prøves og manden valgte faktisk den frem for en kartoffel/porresuppe (så kan han lære det...) Jeg ved ikke lige hvordan, men jeg havde egentlig forvekslet denne kolde suppe fra det spanske rige med den varme og fyldige Minestrone fra Italien, så jeg fik mig da også lidt af en overraskelse, da jeg læste opskriften ordentlig igennem...
Gazpacho
Til 4 personer skal du bruge:
½ kg solmodne tomater (evt. fra dåse udenfor sæson)
1 rød peberfrugt
½ agurk
1 lille løg
2 mindre fed hvidløg
2½ dl hønsekødssuppe eller - bouillon
1 spsk. olivenolie
2½ dl tomatjuice
1-2 spsk. citronsaft
chili, tabasco, salt og peber
Pynt:
Purløg
Peberfrugt
Agurk
Skær nogle fine stiler af peberfrugt og agurk og læg dem til side til pynt...
Skær tomaterne, den rensede peberfrugt og den skrællede agurk i mindre tern. Hak løget.
Blend alle grønsagerne fint sammen med suppen og tilsæt de øvrige ingredienser. Pas dog på med chili og tabasco - det er IKKE for sarte sjæle (måtte vi sande og jeg brugte endda ikke tabasco, men bare lidt chili krydderi...)
Sæt suppen koldt.
Pynt suppen med purløg og strimlerne af peberfrugt og agurk inden servering... Kan med fordel serveres på en tapas tallerken i et lille shotglas...
Tip: Hvis suppen skal have lidt ekstra knas, så kan du riste lidt serranoskinke, brække det i mindre stykker og drys det ned over suppen... det smager fortrinligt...
Til hovedret (som egentlig ikke var planlagt før jeg fandt ud af at suppen var kold...) fik vi denne lækre sag:
Til hovedret (som egentlig ikke var planlagt før jeg fandt ud af at suppen var kold...) fik vi denne lækre sag:
hvilket egentlig var godt nok, for jeg havde været lidt for overmodig med både hvidløg og chilikrydderi, så selv jeg, som er syg og har virkelig dårlige smagsløg for tiden, synes at suppen var virkelig krads... Så det er bestemt ikke for sjov, når jeg siger, at i skal passe på med krydderierne, hvis stærk mad ikke lige er jeres kop te...
Ellers rigtig god fornøjelse med at kokkerere denne ekstremt nemme aftensmad, som kun tog mig 20 minutter incl. forberedelsestid at lave og bon appetit...
Kommentarer
Send en kommentar
Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...