Gå videre til hovedindholdet

En choko-fristelse...

Lige op til jul var jeg så heldig, at jeg fik fingrene i Sif Orellana's lille julekalenderbog med en masse gode idéer til julemåneden og ikke mindst et hav af lækre opskrifter.

Jeg skulle selvfølgelig afprøve én bestemt opskrift, da jeg har en mand, som er en hund efter både hvid chokolade men også lakrids i rå mængder og det kom der sådan en lækker omgang ud af:


Hvid chokolade med lakridsbolsjer og lakridspulver
300g hvid chokolade
15-20 knuste lakridsbolsjer efter eget valg (vi brugte tyrkisk peber bolsjer)
2-3 tsk lakridspulver (i opskriften står der spsk. det synes jeg var lige lovlig meget lakrids, så reducerede mængden)

Smelt den hvide chokolade over vandbad eller på den nemmeste måde i verden (TAK SIF!) ved at putte chokoladen i en klar frostpose, slå en knude på den og overhælde posen med nyligt kogt vand var el-kedlen.

Kom et stykke bagepapir ned i en bradepande eller en kageform og hæld den smeltede chokolade i. Kom lakridsbolsjerne i en plastikpose og knus dem ved at banke dem hårdt med en kødhammer eller lignende (jeg brugte selv kagerullen) og fordel de knuste bolsjer udover den hvide chokolade. Slut af med at drysse lakridspulveret henover. Rør let i massen , så lakrids og pulver fordeles godt i chokoladen og sæt derefter bradepanden i køleskabet i ½ - 1 time. Skær konfekten ud i mundrette stykker.

Bon appetit siger jeg bare... det var et hit herhjemme, så hvis du kan lide kombinationen af hvid chokolade og lakrids, så er jeg sikker på, det også vil blive en hitter hjemme hos dig.


Kommentarer

  1. Jeg tør ikke lave dem, er bange for afhængighed :D Kan kun forestille mig, hvor godt de smager med den fine kombination.

    SvarSlet
  2. Bitten: Det er også FARLIGT! Den portion jeg lavede sidst nåede jeg lige at smage 1 stykke af og så var det væk! ;)

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Så er det da vidst tid til....

... EN NY GIVE AWAY her hos mig... Denne gang kan du deltage i kampen om Sophie Dahls frydefulde fristelser - en super hyggelig og lækker kogebog med masser af spændende retter... Give away udloddes, når der er 50 læsere på bloggen og reglerne er som følger: 1 lod: Du kommentere på dette indlæg. 2 lodder: Du kommentere på dette indlæg + er eller bliver fast læser her på bloggen. 3 lodder: Du kommentere på dette indlæg + er eller bliver fast læser her på bloggen + linker til give away'en  på din egen blog (sæt gerne linket ind til dit indlæg i kommentarfeltet - billedet må gerne bruges til dit indlæg) Nu glæder jeg mig bare rigtig meget til at se, hvor mange, der synes de kan bruge sådan en ekstra lækker ny kogebog... GIVE AWAY AFSLUTTET