søndag den 2. december 2012

2. December - første søndag i advent...

Glædelig første søndag i advent derude... 

Hvordan skal i bruge jeres søndag? Her står den på julehygge og morgenkaffe hos svigerbedste sammen med svigermor og svigerfar og derefter skal der handles ind til den kommende uge, kigges på lidt arbejde og hygges inden vi tager hul på en ny uge... Her i julekalenderen vil jeg lige vise vores adventsdekoration, som i år er blevet til en meget enkel affære. Jeg har i år ikke plads til en stor krans, dekoration eller lignende og desværre heller ikke til den stage jeg købte sidste år... Men så faldt jeg allerede for nogle måneder siden over en rigtig fin idé (tror det var på Pinterest) som jeg tog til mig og gjorde rigtig gammeldags og klassisk juleagtig, som jeg elsker det...


Jeg har til denne dekoration brugt:
- 4 konservesdåser (2 fra flåede tomater og 2 fra majs)
- 4 stykker mønstret papir (gemt fra sidste år med en pris på 5 kr.
- 4 lys (købt i Netto - 6 stk. for 13,- kr.)
- 1 pakke mos (20 kr.) hvoraf kun halvdelen blev brugt her og den anden halvdel til kalenderlysdekorationen
- 1 pakke ler (6 kr.)
- diverse dekorationspynt fra tidligere år

I alt har denne dekoration stået mig i ca. 30,- kr. det kan da ikke blive billigere og hvis man går ud i naturen og finder sine materialer og bruger de fine julereklamer, som kommer ganske gratis ind ad brevsprækken, så kan man endda spare pengene til både mos og papir...

5 kommentarer:

  1. Sikke nogle vildt søde dekorationer! Det er så fantastisk, hvad man faktisk kan lave for næsten ingen penge!

    Min søndag skal gå med at få pakket de sidste kalenderpakker ind til mine forældre, og så står den ellers på dekorationsfremstilling hos dem. Det gør vi altid 1. søndag i advent.

    Rigtig god søndag til dig og dine <3

    SvarSlet
  2. De er VILDT flotte, dine adventsstager!! Wauw!

    Min søndag skal gå med at hænge kravlenisser op og se, om jeg kan komme til at sætte lys på juletræet ved døren -hvis det ikke er gemt helt af sne.
    I så fald må det undvære lys i år..

    Og så bare hygge med manden, der har valgt at ligge syg i weekenden.
    Kom vist til at love noget med varm kakao..

    SvarSlet
  3. kan godt lide dine enkle adventstager. Jeg har været mega kedelig i år, og købt fire stager til fyrfadslys hvor der er påsat nogel trætal.

    SvarSlet
  4. Anja: Tusind tak :D ja med bare lidt fantasi og lidt fra gemmerne kan man komme langt og jeg er virkelig glad for resultatet i år... Lyder som en hyggelig søndag - håber den bliver rigtig god...

    Helle: Tusind tak for roserne! :D Ihh det lyder rigtig dejlig juleagtigt og håber kakaoen er lun og lækker ;) HUSK FLØDESKUM ;)

    Karin: Tak søde Karin :D Hehe jamen sådan en omagn kan da også have sin charme og jeg synes man skal gøre det man har lyst til og kan overkomme... Ingen der siger, at det ikke kan være flot selvom det er simpelt og så længe i nyder det, så er det virkelig også det vigtigste :D God søndag til jer!

    SvarSlet
  5. Hvor er de bare FLOTTE! Enormt charmerende, dekorative, kreativ og hyggelige :o) I love them!

    SvarSlet

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...