Gå videre til hovedindholdet

22. December - i småkageland...

Så kom dagen, hvor jeg endelig fik tiden til at få bagt småkager... De er også en del af en julegave, så mon ikke det også var på tide... I år jeg jeg prøvet lidt andre slags af end tidligere og været spændt på resultatet og jeg må nok sige, at jeg er tilfreds... det kunne godt gå hen og blive klassikere herhjemme og så er der selvfølgelig RIIIIGELIGT med smør i...

I skal selvfølgelig også have glæden af at prøve dem af selv, så her kommer der opskrifter, som i øvrigt er fra Amos store Julebagebog:

Strassburger


Du skal bruge:
250g hvedemel
25g marcipan (jeg brugte 45g)
80g flormelis
250g blødt smør eller margerine
Pynt: Mandler eller cocktailbær


Sådan gør du:
1. Rør marcipanen glat og lind med lidt smør. 
Kom flormelis og resten af smørret i og rør det godt sammen. 
Tilsæt melet og rør dejen sammen.
2. Kom dejen i en sprøjtepose med en stjernetyl 
og sprøjt den ud i små toppe på en bageplade med bagepapir.
3. Pyt med halve smuttede mandler eller halve cocktailbær
Bagetid:
ca. 6-8 minutter midt i en 200 grader forvarmet ovn (180 grader ved varmluft)


Ingefærstykker




Du skal bruge:
125g hvedemel
125g smør
125g sukker
125g lys sirup
1 tsk. stødt ingefær
Revet skal af 1 citron
Pynt: overtrækschokolade    


Sådan gør du:
1. Smelt smørret i en gryde. Tilsæt sukker og sirup.
Rør det godt sammen.
2. Mel, ingefær og citronskal blandes sammen.
Den afkølede sukkerblandingen hældes herover i og dejen røres sammen.
Dejen kommer til at minde lidt om en lemon curd i konsistens.
3. Sæt dejen på en bageplade med bagepapir med to skeer.
Husk god afstand, da kagerne flyder ud.

Bagetid:
ca.10-12 minutter midt i en 180 grader forvarmet ovn (luftovn 160 grader)
Lad kagerne køle lidt af på pladen, men der skal arbejdes mens de stadig er varme. 
Rul kagerne som en lille cigar og lad dem tørre lidt til de bliver helt sprøde. Smelt da
chokoladen over vandbad og dyp den ene ende  chokoladen og læg dem til tørre på en tallerken.

Rigtig god bagelyst...

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo...