Gå videre til hovedindholdet

8. December - Julens frugter...

Julens frugter... Vi kender dem alle - de frugter vi forbinder med jul og faktisk ikke kan få eller ikke spiser resten af året, fordi de hører julen til... Herhjemme er det:

Appelsiner:
De store orange og smukke frugter, som vi spiser det meste af efteåret men specielt også til juletid stammer fra Burma og det sydlige Kina. Senere har de bredt sig til Indien og herefter til Europa, hvor den har været dyrket siden det 15. århundrede. Selve appelsintræet er meget gammelt – og det anslås flere steder for at være cirka 20 millioner år gammelt. Det danske navn betyder kinesiske æbler.
Appelsiner kan til jule også bruges til pynt, hvor det er almindeligt, at binde et smukt bånd omkring og stikke nelliker i, men jeg har opdaget et smukt alternativ, se med HER.Den foretrukne sort af appelsiner er herhjemme helt bestemt og uden tvivl de store græske appelsiner og jeg glæder mig til at spise dem igen i år...


Dadler
En daddel er en lille aflang frugt (1,5-3,5 cm), der vokser på daddelpalmen i et tørt subtropisk klima. Også dadler har et højt sukkerindhold, så vær påpasselig. Herhjemme er de mest populære op til jul og vil du lave alternativ julekonfekt, så er disse perfekte til at få den sødme frem i konfekten, som vi alle gerne vil have her til jul. Nogle stopper dem dog også ud med en lille kugle marcipan og stikker en mandel ned oveni.


Figner
En figen er moden, når den er blød og mørkegrøn eller næsten violet (det er nok den violette vi kender bedst herhjemme) Fignen er rigtig sød og har et højt sukkerindhold, derfor skal man også være påpasselig med figenpålæg/stænger til sine børn. Figen forekommer oftest tørret, men hen omkring efteråret er det også stadig muligt at finde friske figner i butikkerne. Også figner kan indgå som en del af julekonfekten eller friske til en dessert...
 
Klementiner
Klementinen er en type af mandarin, oprindeligt fremavlet af den franske præst Père Clément omkring år 1900. De fleste klementinsorter er kernefri, men visse sorter kan indeholde kerner.
Klementinen er væsentligt større end de andre typer af mandariner.
Den er en hybrid mellem appelsin og mandarin, og har derfor ingen kerner. Den danner små, saftige citrusfrugter med syrlig-sød smag. Frugten har et højt indhold af A- og C-vitamin. Klementiner er yderst populære op til jul og børn er som regel vilde med dem. Jeg selv er mest til den søde af slagsen mens andre foretrækker de mere syrlige.


Pigeon (ildrød pigeon)

Dette lækre spiseæble er i sæson fra November til April og betegnes ofte som et juleæble. Dens ildrøde farve er kommet frem ved at æblerne, efter de er blevet plukket, lægges til solning i plantagen, hvor de vendes dagligt i syv til 10 dage. De så æbler er sandsynligvis fransk af afstamning og har en krydret, nøddeagtig smag med hvidt eller rosenrødt frugtkød. Æblet gør sig godt i salater eller som dessert og komplimentere mandler rigtig godt. De har også en god holdbarhed, så de ville også kunne bruges som pynt uden at de bliver runkne at se på.


Svesker
Svesker er ovn- eller soltørrede blommer. De blommebærende træer kom fra Vestasien, men mere end 2.000 sorter dyrkes nu over hele verden. Svesker er for de meste fremme på bordene ved juletid og bruges ofte til at stoppe i anden sammen med æbler. Men måske skal vi overveje at spise svesker hele året rundt. De små tørrede blommer sætter nemlig gang i fordøjelsen og kan tilmed bruges som sundt slik. Svesker har også et højt indhold af antioxidanter, som beskytter kroppens celler. Man skal dog ikke spise for mange svesker til at begynde med. Det gamle husråd om svesker mod forstoppelse er stadigvæk ganske strålende. Svesker indeholder masser af kostfibre, der sætter skub i tarmsystemet. Spis dem hele efter at have ladet dem stå i blød natten over eller indtag dem som sveskemos. Pas på med at overdrive i starten, for ellers risikerer du bare, at kostfibrene i sveskerne sætter alt for meget skub i maven.

Hvilke af julens frugter nyder du mest i denne tid?

Kommentarer

  1. Eeejh hvor jeg da bare elsker, elsker, elsker dine små hyggelige december indlæg :) Det er virkelig rart at stå op til ;)

    Hvad der er endnu bedre, er da at du så lige kaster en reminder op med julens dejlige frugter. Jeg tror da vist nok jeg lige skal forbi Føtex og handle proviant inden jeg drager hjem fra job senere :) Tak for påmindelsen, og hav en dejlig dag :)

    SvarSlet
  2. Det er jeg glad for at høre Kristine :D Julekalenderen skulle også gerne inspirere bare en lille smule, så håber da du får nogle rigtig lækre godter med hjem fra Føtex :)
    Rigtig god dag til dig også...

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...