søndag den 9. december 2012

9. December - Jul og Genbrug....

Rigtig glædelig 9. December...

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er STOR fan af genbrug. Jeg giver ikke meget for den køb/smid væk kultur vi har tillagt os og synes det har været en ærgerlig udvikling... Det glæder mig rigtig meget, at bølgen så småt er ved at vende og at flere og flere faktisk benytter sig af den lokale genbrugsen, DBA, Gul&Gratis og hvad de ellers hedder og så synes jeg jo det er rigtig fint, at hver gang man besøger fx en genbrugsbutik, så går pengene, man lægger der, til et godt formål.

I dag var jeg på jagt efter et pandebånd og da jeg ikke har alverden at rutte med i denne måned gik vi først en tur i H&M... Det var dog de kedeligste og mest tynde pandebånd jeg stødte på der og lidt skuffet smuttede vi hjem igen... Jeg ville så lige gå forbi vores genbrugsbutik, som ligger blot et stenkast herfra, for at se om de havde et pandebånd... Det havde de desværre heller ikke, men jeg gav ikke op og godt jeg har lært at sy - ellers havde jeg ikke tænkt på følgende! Jeg så at de ovre ved julepynten havde nogle rigtig fine pelskraver hængende og jeg tænkte, at de da måtte kunne bruges til formålet, hvis jeg da bare lige forsynede dem med en elastik ved lukningen... 10 kr. slap jeg for en rigtig fin sort pelskrave (kunstpels håber jeg ) fordi der var ½ pris på alle beklædningsdele! Det var jo ren win win for kolde øre kan man ikke rende rundt med særligt længe heroppe i det kolde nord! Så hjem til symaskinen med mig og efter 10 minutter havde jeg lavet mig den skønneste ørevarmer/pandebånd:


Mens jeg nu alligevel var der tog jeg da også lige et kig på udvalgte af julepynt og der var faktisk en del - så meget at du sagtens ville kunne finde alt hvad du havde brug for til at pynte et juletræ bortset fra topstjernen... og det var mægtig billigt alt sammen! Så er pengene små og du gerne vil have noget nyt julepynt måske også lidt vintage af slagsen, så besøg din lokale genbrugsen - der er sikkert guld at komme efter... Se bare her:





Ellers kan du jo lave dit julepynt selv - også uden at du behøver at investere i papir i dyre domme... Der kommer jo reklamer helt gratis ind ad brevsprækken og i disse tider er de lavet så flotte, at du sagtens vil kunne bruge papiret til din julepynt... Det vil der kommet et indlæg om en anden dag...

Nu vil jeg bare slutte af med at sige god genbrugsjagt...

4 kommentarer:

  1. Fint pandebånd... Må snart selv i genbrugsen

    SvarSlet
  2. Super fedt pandebånd. Genbrugsforretninger er skønne. Man kan virkelig gøre nogle fund :)

    SvarSlet
  3. Sikke en god ide...hvor er det blevet smart...ja genbrug ER GULD og jeg holder også meget af det (men det ved du jo allerede) sikke en hyggelig genbrugsbutik af det jeg kan se. Så fint med julepynt der er;O)

    SvarSlet
  4. Lena: Tusind tak :D Ja, du må lige tage et smut forbi - jeg vil dog ikke anbefale den nede ved banegården, der koster det over det dobbelte af hvad det ville koste hvis du gik længere op i byen...

    Bianca: Tusind tak søde :D Det kan man helt sikkert og jeg lever højt på mine fantastiske fund!

    Betina: Tusind tak du skønne quinde :D det er en fantastisk butik også selvom der nogle gange er langt mellem guldet derinde, så kan man være heldig ;)

    SvarSlet

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...