tirsdag den 2. juli 2013

Når man har børnefri...

... hører der vel også lidt lækkert mad til og det har vi bestemt fået i weekenden.
Tilbage da jeg testede Osuma, købte jeg et par lækre bøffer, der skulle nydes, men noget kom i vejen dengang og så har de bare ligget og summet i min fryser - altså lige indtil i lørdags, hvor de prydede middagstallerkenen til vores aftensmad... Ihh du milde, det var godt kød og vi nød det, selvom vi bare fik simple ovnkartofler, hvidløgsbrød og en bearnaise sauce til...


Vi var så mætte vi kunne trille fra bordet og desserten som bestod af jordbær og hjemmerørt råcreme med vanille måtte vente med at blive indtaget til lidt senere på aftenen... Men lækkert var det og vanillecremen er SÅ meget bedre end den man kan købe på karton (selvom den nu heller ikke er værst)! Der er meget mindre sukker i og en lækker smag af vanille... Jeg var begejstret!


Den hjemmerørte råcreme fandt jeg i min Karolines Køkken kogebog om mormor mad og den har endnu ikke skuffet mig, så jeg synes lige, at jeg vil dele opskriften med jer.

Råcreme med vanille
2½ spsk. pasteuriseret æggeblomme (ca. 2 blommer)
1 spsk. sukker
1 tsk. flydende vanille (svarer til ½ stang vanille)
1½ dl piskefløde

Pisk sukker, vanille og æggeblommer til det bliver til en lækker let og luftig creme. Pisk i en anden skål fløden stiv og vend så denne over i cremen. Det hele vendes sammen forsigtigt, så cremen ikke taber luften og bør serveres straks. Kan bruges til alle slags frugt.

Bon appetit...

2 kommentarer:

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...