Gå videre til hovedindholdet

Genbrug i August - re-fashion til børn, del 1 + DIY

Hvis du er forælder, så kender du garanteret dette:


 Du har vasket, pletfjernet og gjort ved og lige lidt hjælper det! De pletter vil bare ikke gå af! (Mine pletter var lasagne og havde været smurt ind i opvaskemiddel, så vasket - ingen forbedring. Så Vanish - bodyen blev hvidere, men havde stadig de møg-pletter på ærmerne!


Jeg synes jo det var synd og skam, at sådan en god body, som i øvrigt næsten var sprit ny, skulle gå til spilde og vi manglede alligevel sommertøj til Theresa, så hvad gør man? Man syr den da om til en ærmeløs body!


Så af med ærmerne - snip snip... Så måler vi ærmegabet og trækker 2 cm fra...


Så skære vi et passende stykke rib af i den helt rigtige farve og i mit tilfælde blev stykket 4 cm x 26 cm.


Ribben foldes sammen på midten og enderne sys sammen, ret mod ret.


Jeg vendte ringen om, foldede den så retsiderne var ud af og nålede den i ærmegabet ret mod ret.


Dernæst syede jeg ribkanten fast på ærmegabet, vendte syningen indad og syede den så fast med en stikning på forsiden af bodyen, et par millimeter fra ribkanten.


Og vupti - ét styks body uden ærmer, men med ribkant... Det er da lidt fedt!


Den skulle selvfølgelig prøves af med det samme!


Jeg tror også hun synes, at mor var dygtig...


Har du lyst til at prøve det af, men ikke helt kan følge mine anvisninger her (som er meget overfladiske og ret hurtigt forklaret) så slå et smut forbi LaRaLiL, som har en DIY på at sy ribkant på tøj. Det er metode 1, jeg har benyttet mig af for at lære den ædle kunst... Rigtig god genbrugslyst derude!

Kommentarer

  1. SÅ smart og ja, kan godt huske problemet. Hvor er Theresa en charmetrold.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Christina :D Jah, det synes jeg også hun er :D

      Slet
  2. Åh - min mand vil ikke have jeg anskaffer mig en symaskine.... Jeg har ellers sådan lyst til at lave ting og sager til lille A <3 Min svigermor havde nok lagt en hvid body i klorin, hun lægger alting i klorin - det tager også græs på Hr. Rs hvide golfbukser..

    Men det er nu smart, med ribkanterne. Hvordan jonglerer du det, to børn, et fuldtidsjob, kræsen mand og alt det andet du når? Imponerende!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe jeg havde en i forvejen, som jeg blev nødt til at opgradere, da manden min synes, at den gamle larmede ;) Åhh ja, klorin, det er min mor også dronningen af og det havde jeg faktisk slet ikke tænkt på! Men tak for påmindelsen :D

      Åhh sødeste du - jeg har faktisk snydt lidt... alt hvad du ser her i Genbrug i August er faktisk lavet tilbage i juli, netop fordi jeg vidste, at jeg fik travlt denne måned. Men jeg jonglere stadig og det kan være svært at få enderne til at hænge sammen - mere om det snart!

      Slet
  3. Har gjort noget lignende, det er så surt når noget især næsten nyt bliver ubrugeligt :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det nemlig og så meget spild af penge! Jeg får næsten ondt i pengepungen bare af at tænke på det!

      Slet
  4. Sikke en rigtig sød idé ♥

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo