Gå videre til hovedindholdet

Bedre end Knorr???

Kan man godt det? Kæmpe mod sådan en mastodont af en færdig-pulver-blandingsret? Jeg har i hvert fald taget kampen op!

Ikke lige i forhold til Knorr's Bearnaise Sauce, for den er både junior og manden vilde med herhjemme, men til gengæld med en af deres andre kendte retter: Indisk Risret...

Jeg er slet ikke fan af deres risret - den er tør og så er der ROSINER i... Jeg kan nu godt lide rosiner - KOLDE rosiner, så hold venligst de små skiderikker ude af mit bagværk og min varme mad!

I aften vovede jeg pelsen og kreerede min helt egen risret - dog knapt så indisk, men lettere inspireret heraf og jeg må nok sige, at jeg er mere tilfreds med mit eget produkt end med Knorr's udgave plus denne ret kan laves på RESTER fra køleskab og fryser!


Så her får i også lige opskriften. Så er der lidt at tage udgangspunkt i, hvis man gerne vil prøve at gøre det selv.

Risret á la Agnethe
1½ dl ukogte ris
3 dl vand
salt

250g hakket oksekød
Karry efter smag
Chilipulver efter smag
Peber efter smag
Salt

2 små gulerødder
2 forårsløg (du kan også bruge ½ alm. løg)
1 tomat
1/4 squash
½ rød peberfrugt
1 fed hvidløg (2 hvis du rigtig godt kan lide hvidløg)
1 dl frosne majs
½ Gloster æble (eller et andet syrligt æble)

Tilbehør: soya sauce

Sæt først risene over at koge. Hæld vandet i en lille kasserolle, salt vandet og lad det koge op. Tilsæt herefter risene og lad dem koge ved høj varme til overfladen er fyldt med krater. Herefter slukkes der for risene og de koger færdig af sig selv på eftervarmen.

Hak alle grøntsager i mindre stykker (gulerødder, forårsløg, tomat, squash og peberfrugt) Varm en sauterpande op og steg gulerødder og forårsløg sammen.  Riv hvidløg ned i panden og rør rundt. Drys krydderierne over og lad dem stege med, så de bliver let brændt af og efterlader en let sød smag. Det hakkede oksekød smuldres ned i panden og steget til det bliver brunet.

Tilsæt dernæst tomat, squash og peberfrugt. Rør det godt sammen og lad det stege i et minut. De frosne majs tilsættes og steges med mens æblet skrælles, befris for kernehus og skæres i tern. Terningerne kommes op i panden og røres sammen med resten af ingredienserne. Lad det hele stege i to minutter og tilsæt tilsidst de kogte ris. Rør godt sammen og smag til med salt.

Server risretten med en god soya sauce til.

Bon appetit...

Kommentarer

  1. Aii det skal prøves. Jeg laver en risret med gulerødder og ananas, så en variation kan godt få lov at snige sig ind her. Tak

    SvarSlet
  2. Karin: Uhmm ananas - det var heller ikke en ringe idé... ELSKER varme ananas ;)

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...