Gå videre til hovedindholdet

Camilla kom forbi...

Uhh jeg havde glædet mig hele ugen til min aftale med Camilla i fredags, for det er ALTID herligt at få besøg af hende (eller være på besøg hos hende for den sags skyld).

Sød som hun er, havde Camilla tilbudt mig, at kigge hendes ventetøj igennem for at se, om der var noget jeg ville låne, så hun havde slæbt sig en ordentlig pukkel til for at jeg kunne se det og allerede nu kan jeg sige, at hun og jeg har ret ensartet smag, hvad angår ventetøj...

Ikke nok med det fine ventetøj, så havde Camilla også den fineste værtindegave med:


Slet ikke madrelateret men alt sammen noget jeg uden tvivl kan bruge! Fantastiske små æsker til knapper, en æske med træknapper og et par fine små peter plys sokker med 3D! De er altså alt for nuser og jeg glæder mig til at lillepigen kan passe dem... Virkelig lækre sager!

Jeg diskede til gengæld op med en frokost, som jeg prøvede at gøre så fotogen som overhovedet muligt og det var faktisk lidt af en udfordring... Men hovedretten bestod af:


Røget laks på en bund af bladet salat med tomat og agurk og drysset med hakkede pistacienødder
Kartoffelfrikadelle med forårsløg
Wrap med rød pesto, røget filet, frisk salat og purløg
Æggecreme med stenbidderrogn og brød


En lidt broget sammensætning, men sådan går det, når man ikke bare kan vælge én ting... Opskrifter følger på et senere tidspunkt... Nu fik vi også fisk sidste gang Camilla var på besøg, så nu håber ikke jeg allerede har fået tilnavnet fiskedamen... Jeg kan simpelthen ikke få fisk nok - jeg prøver at få det næsten hver dag, jeg ELSKER det og så er det nemt at stå med fx til frokost.

Vi snakkede om vidt og bredt og selvom det ikke er voldsomt længe siden vi så sidst, var der alligevel en del at blive bragt up-to-date på... Noget andet, der slog mig var, at sidst jeg fik besøg af Camilla, virkede opvaskemaskinen heller ikke og den er stadig ikke blevet lavet! Er simpelthen ved at være træt af at vaske op og hvor savner man da bare sådan en maskine, når man først er blevet vant til, at den er der!

Hovedretten blev fortæret og selvfølgelig havde jeg også lavet en omgang dessert - for intet sundt uden lidt sødt til at slutte af på...


På denne lille desserttallerken serverede jeg en brownie (som desværre var blevet noget tør, men dog stadig velsmagende...) med tilhørende lækker vanilleis, friske hindbær og kiwiwskiver.

Der er nu ikke noget bedre end at få lov til at eksperimentere lidt med maden, når der endelig kommer en anden madblogger forbi, som også værdsætter det man har lavet og hvor det slet ikke er underligt, at man lige bruger en 5 minutter på at fotografere maden inden den indtages...

Jeg havde nogle fantastisk hyggelige timer og er mega taknemmelig for, at jeg må få lov at låne Camillas fine ventetøj. Det kommer til at passe rigtig godt med, at jeg skal starte i praktik til maj og skal have en nogenlunde professionelt udseende garderobe at vælge ud fra - det bidrager lånet rigtig godt til...

Kommentarer

  1. Det der med at fotografere maden - det føles nemlig voldsomt akavet, når man er sammen med nogle, der enten ikke ved, hvad blogverdenen er for en størrelse eller som ikke kan se noget som helst sjovt i, at man deler ud af sine oplevelser - og madvaner!

    Ser godt nok lækkert ud. Er spændt på at høre mere om den der wrap..

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe ja det er nogle sjove reaktioner man får indimellem når man lige hiver kameraet op af tasken til familiemiddagen og lige skal dokumentere menuen...
      Jeg er så piv ligeglad - medmindre folk siger direkte til mig, at jeg ikke må fotografere maden, så gør jeg det altså, hvis jeg synes det er fantastisk...

      Tusind tak :D

      Slet
  2. Tak for sidst, det var nemlig SUPER hyggeligt, og jeg synes det er SKØNT at der kommer fisk på bordet, for jeg eeeelsker også fisk. Så det skal du i hvert fald ikke noget ondt for. Jeg er glad for at du kunne lide gaven og at du kunne bruge lidt af tøjet :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak søde! Det er godt, at du ikke bare synes det er træls! Når man har en mand, som ikke er overdrevet begejstret for fisk i hverdagen, så gør man ligesom hvad man kan for at få det stoppet ind på andre tidspunkter ;)

      Gaven var lige i øjet! Du kender mig så godt og ja smagen i ventetøj er jo upåklagelig til trods for, at jeg har lidt mere både til gården og til gaden åbenbart - for der er da noget af det, jeg ikke kan skrue mit korpus ned i uden at det sidder sjovt ;)

      Slet
  3. Hooold nu op en lækker menu du lige havde sparket sammen der! Man kunne fristes til at sige, at man da sad og blev en smule misundelig! nøøøjh den rulle der. HAPS!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Kristine :D
      Hehe jaa de var nu også ret gode de ruller og lidt anderledes med den røgede filet :D

      Slet
  4. Det er fantastisk! Intet mindre :P
    Tja, jeg er vel det man kan kalde mellemrund nu her i uge 21+4 ;)

    Krammer!

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo...