Søndag morgen begyndte ret tidligt... Elias vågnede allerede kl. 6.30 og derfor var jeg også oppe på dette tidspunkt. Fordelen ved så tidlige morgner er, at man da kan nå at få en smule for hånden, hvis ens opmærksomhed ikke lige kræves af en meget aktiv 2-årig...
Jeg havde sat en dej til koldhævning lørdag aften, så jeg kunne stille og roligt få trillet det til lækre gulerodsboller og så kunne de ellers få lov til at hæve lidt længere end normalt, for jeg skulle også lige et smut i Salling til Rivegilde - bare for at se om jeg kunne være lidt heldig... Det var jeg så slet ikke! Kl. 08.10 stod jeg i børneafdelingen omgivet af kvinder og mænd med favnen fyldt af alle de gode tilbud og der var INTET tilbage af de rigtig gode tilbud at komme efter... Længe leve hamstring! Så nu må jeg pænt spare sammen til de ønskede babyalarmer, babysengetøj og lækre heldragter...
Jeg var alt i alt 20 minutter inde i Salling - det var tiden det tog for mig, at komme ned og ud igen gennem menneskemyldret og så var det hjem igen til bollerne og få dem sat i ovnen og få gang i resten af brunchen.
Dagen før havde jeg også lige smækket en omgang choko-cacao pandekager sammen - TAK Kristine, for den opskrift! Vi prøvesmagte dem om lørdagen, men resten skulle bruges til søndags brunchen, så det blev en ekstra lækker en af slagsen...
Jeg havde sat en dej til koldhævning lørdag aften, så jeg kunne stille og roligt få trillet det til lækre gulerodsboller og så kunne de ellers få lov til at hæve lidt længere end normalt, for jeg skulle også lige et smut i Salling til Rivegilde - bare for at se om jeg kunne være lidt heldig... Det var jeg så slet ikke! Kl. 08.10 stod jeg i børneafdelingen omgivet af kvinder og mænd med favnen fyldt af alle de gode tilbud og der var INTET tilbage af de rigtig gode tilbud at komme efter... Længe leve hamstring! Så nu må jeg pænt spare sammen til de ønskede babyalarmer, babysengetøj og lækre heldragter...
Jeg var alt i alt 20 minutter inde i Salling - det var tiden det tog for mig, at komme ned og ud igen gennem menneskemyldret og så var det hjem igen til bollerne og få dem sat i ovnen og få gang i resten af brunchen.
Dagen før havde jeg også lige smækket en omgang choko-cacao pandekager sammen - TAK Kristine, for den opskrift! Vi prøvesmagte dem om lørdagen, men resten skulle bruges til søndags brunchen, så det blev en ekstra lækker en af slagsen...
En morgentallerken fyldt med godter: Scrambled eggs med bacon, kiwi, blommer, jordbær, gulerodsbolle, ost og choko-cacao pandekager - meget bedre bliver det IKKE! Lækre opskrifter skal nok følge...
Efter at have spist os godt mætte, besluttede vi os for, at vi skulle en tur i Zoo. Elias' farmor var stadig i byen og hun ville rigtig gerne med, så vi tog af sted. Vejret holdt heldigvis til at vi fik en god oplevelse og Elias synes det var rigtig hyggeligt. Han gik først kold halvvejs igennem Zoo og han nåede både at se store fugle, geder, aber og giraffer.
Han var ret vild med at Orangutangen lige lirkede en kæmpe pose (som lignede noget fra IKEA pånær farven) på en pind på væggen og kravlede ned i den - det var bare SÅ sjovt og da endnu en orangutang ville gøre ham selskab og posen så smuttede ned på jorden, skraldgrinede han... Det var herligt!
Elias er en meget bestemt dreng og har han først sat sig noget i hovedet, så går der ikke mere end et splitsekund, før det føres ud i livet. Det gælder også det med at holde mor og far i hånden, når vi er på gaden. Han er frygtløs og vi er bange for, at han en dag river sig fri og så fortsætter ud foran en cykel. bil eller bliver væk for os i menneskemyldret og kommer til skade! Derfor har vi valgt at investere i en gå-sele.
Elias får på denne måde lov til at opleve friheden ved at gå selv, men vi har stadig styr over, hvor han er. Det er super svært at lære sådan en impulsiv 2-årig, at blive hos mor og far og holde i hånd - selvom han nu er god til det, når han er usikker og han er også rigtig god til at holde i klapvognen. Det er når, der lige er noget, som fanger hans opmærksomhed et andet sted, at han stikker af sted og så skal der ikke meget til, at han kommer galt af sted. Desuden er det vildt svært for mig, at løbe efter ham allerede nu og når maven bliver større, bliver det kun værre!
Der er vildt mange delte meninger om sådan en gå-sele, men jeg har kun set fordelene i den og Elias er ikke ked af at have selen på. Det er en sikring både for os og for ham og vi har ikke et skrigende barn i en klapvogn frem for alt!
Selen blev rigtig afprøvet og vi nød rigtig turen i Zoo - faktisk så meget, at vi fik lavet os et årskort derud til, som vi er meget sikre på, nok skal blive flittigt brugt... Så nu må sommeren rigtig gerne komme!
Det lyder til at turen i zoo var rigtig skøn - og jeg kan godt forstå den tryghed, der ligger i at have ham i en gåsele, når nu han er ret impulsiv. Tanken om, hvad der ville kunne ske, hvis han lige smuttede væk i et uagtsomt øjeblik, er heller ikke til at bære.
SvarSletDet var en rigtig dejlig tur og ja, better safe than sorry!
Slet