Gå videre til hovedindholdet

Meat Pie Mandag

En ny uge er begyndt og jeg sidder her i skrivende stund og er ret bombet efter en begivenhedsrig dag... Jeg lagde morgenen ud med at tage 50 minutters zumba cardio og har bestemt mig for, at min træningsplan nu skal hedde 3 dage med 50 minutters cardio og 3 dage med 20 minutters express workout, i hvert fald foreløbig indtil jeg har smidt nogle kilo og så kan jeg altid begynde at arbejde på at få oparbejdet muskler igen...
Efter bad og morgenmad gik turen til Aalborg - manden skulle til møde på jobcentret og jeg havde nogle ærinder rundt i byen. Jeg tullerede hele byen rundt i 2 timer indtil manden var færdig og vi sammen kunne tage bussen hjem igen for at få lagt de indkøb, jeg havde gjort, væk, inden vi igen skulle uden for i vintervejret, for at manden kunne komme til frisør og jeg skulle handle ind til ugens madplan.

I aften stod der meat pie på menuen. En opskrift taget fra en blog, som min kære veninde Carina gjorde mig opmærksom på, som jeg så oversatte fra engelsk (og engelske mål) til dansk, så den også var til at følge. Jeg havde dog glemt nogle småting til opskriften, da jeg købte ind, men resultatet blev bestemt ikke dårligt og vi smovsede alt, hvad vi kunne. Pien er virkelig lækker og derfor vil jeg også gerne dele opskriften med jer. Jeg har dog lavet nogle udskiftninger/erstatninger pga. min glemsomhed, men det skriver jeg løbende i opskriften. Her kommer den:


Meat Pie

Ingredienser til skorpen:
110g usaltet, smeltet smør
2½ dl cremefraiche
1 æg
1/4 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
ca. 300g mel

Ingredienser til fyldet:

500g kød, hakket i tern (lam/oksekød) (jeg brugte hakket oksekød og det fungerede fint)
2 mellemstore løg (her erstattede jeg det ene løg med 2 forårsløg)
2 mellemstore kartofler
1 tsk. salt
½ tsk. kværnet sort peber
½ tsk. kværnet kommen (jeg glemte kommen, så jeg brugte i stedet et mix af tørret timian og rosmarin)
½ rød peberfrugt i tern (dette tilsatte jeg selv - er ikke en del af den oprindelige opskrift og kan undlades)

1 æg

Fremgangsmåde:
Bland det smeltede smør, cremefraiche, æg, bagepulver og salt sammen i en skål. Hvis cremefraichen er en smule tyk, kan du tilsætte de første 280g mel og ælte det til meget blød dej, som ikke klistre til hænderne. Hvis det ikke lader til at være nok, tilsæt da resten af melet og bliv ved med at ælte. Del herefter dejen i 2 dele. Den ene del skal være en smule mindre end den anden. Den største del skal gøre det ud for bunden og den mindre udgør toppen/låget af pien. Pak dem ind i film og læg dem til side for at hvile.

Forvarm ovnen til 190 grader. Hak løg, kød, kartofler og peberfrugt meget fint. Put alle ingredienserne i en skål og tilsæt krydderierne og bland det hele godt sammen. Sæt det til side.

Tag den store del af dejen frem og rul den ud til en cirkel med ca. 35 cm i diameter. Læg forsigtigt bunden over på en bageplade (kan gøres ved at rulle dejen omkring kagerullen, så den ikke tager skade under flytningen.)

Bred fyldet ud på bunden ca. 5 cm fra kanten. Gentag ovenstående instruktioner med den anden del af dejen og rul den ud til en anelse mindre cirkel end bunden. Dæk kødet med dejlåget og luk kanterne pænt omkring kødet.

Bland ægget med en lille smule vand og pensl toppen af tærten med det. Rids toppen en smule, så varmen kan slippe ud. Sæt tærten i ovnen og bag den til den er gylden på toppen - ca. 35 minutter. Server mens den er varm og evt. sammen med en salat.

Bon appetit.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...