fredag den 5. oktober 2012

En miniferie i billeder og lidt lækkerier

Det er nu omkring 14 dage siden vi var på miniferie med svigerne i sommerhus nede ved Bjerregaard i Vestjylland og vi havde en hyggelig tur. Jeg synes lige jeg ville flashe lidt billeder af de lækre ting, som stod i det fine sommerhus...


Jeg var simpelthen SÅ betaget af alle de smukke ting det sommerhus havde at byde på af retro, klassisk, romantisk og trend-ting og havde jeg haft plads, så var samtlige (bort set lige fra de gyselige skal-stole) af ovenstående ting røget med mig hjem i kufferten! ELSKER DET! Mine forældre havde på et tidspunkt en stol, der mindede om den grønne, bare i karrygul - det blev til hundens stol på et tidspunkt, men ihh hvor ville jeg da have sat pris på at de havde haft den i god behold i dag, så jeg kunne have snuppet den!

Nå, nok om interiør - nu til lidt mad... Vi sneg os nemlig lige til en lækker brunch i lørdags herhjemme. Manden havde fri, så det skulle nydes i fulde drag og det gjorde vi så. Junior fik en børnebrunch med nogle af de samme elementer og han grov-åd for at sige det mildt... Det var rigtig dejligt...


Brunchen består af de klassiske ting: scrambled eggs (glemte bacon på billedet, men det var der også!) yoghurt med hjemmelavet råsyltet hindbærkompot, lækker brød med serranoskinke og port salut, melon og kiwi og pandekager med ahornsirup - det er bare GUF!

Søndag kunne jeg så diske op med endnu en brunch, da min søde veninde havde gemt et gavekort jeg lavede til hende for nogle år siden efterhånden, som hun gerne ville bruge og så måtte jeg jo lige være lidt kreativ, så det ikke blev alt for meget og her er resultatet:


Tallerkenen bestod af en yoghurt med råsyltet brombær/hindbær-kompot og hjemmelavet müsli, salat med peberfrugt, chorizo og port salut, majspandekager med bacon og boghvedepandekager med banan og hjemmelavet brombærsirup... Alt i alt synes jeg nu det var ret vellykket og jeg var bare SÅ mæt efter den omgang... Nu skylder jeg jer vidst også lidt opskrifter efterhånden, så de kommer i senere indlæg...

2 kommentarer:

  1. Det er også nogle fede ting, som det sommerhus gemte på! Wauw!
    Krusene i midten af din collage er jeg ret vild med!

    SvarSlet
  2. Ja, jeg blev også seriøst overrasket for alt andet i huset bød ikke ligesom til at der var sådan nogle skjulte skatte :) Hehe de er også søde, men det var nu æggebægere og jeg skulle virkelig holde mig i skindet for ikke at nuppe dem med hjem!

    SvarSlet

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...