tirsdag den 23. oktober 2012

Rødkålssalat a'la Agnethe

I aften havde vi mine forældre på besøg til aftensmad - de havde taget torskefilet med og jeg skulle så selv stå for tilbehøret.

Jeg kogte lidt babykartofler, som blev pillet, krydret med peber og bedt med hvidløgsolie og stegt i ovnen og dertil fik vi så en rigtig efterårssalat. Jeg var nemlig i Rema1000 tidligere på dagen og kunne slet ikke stå for deres rødkål, som også var vildt billig. Jeg skulle ikke bruge mere end et kvart hoved, så min mor har fået resten med hjem til at lave rødkål af til mig, for jeg når det simpelthen ikke selv!

Opskriften på salaten blev bikset lidt sammen oppe i mit hoved mens jeg stod og snittede kålen og blev til denne variant af en rødkålssalat:


Rødkålssalat a'la Agnethe

1/4 hoved rødkål
en bakke hjertesalat
4 gulerødder (gerne øko)

en halv håndfuld valnøddekerner (plus lidt hele til pynt)
citronsaft (ca. fra ½ citron)
agavesirup (et godt squiz)
Hjemmelavet granola (nøddemusli)

Fjern de yderste blade på rødkålen og skær en fjerdedel af hovedet. Skyld det stykke du skal bruge og ryst det godt fri for vand. Snit kålen fint, put det i en skål og sæt det til side.

Skræl og skyl gulerødderne og riv dem. Skyld og snit hjertesalaten fint og hæld både det og gulerødder sammen med rødkålen.

Bland dernæst citronsaft og agavesirup og rør det sammen til de kombineres. Hæld dressingen over salaten og vend det godt sammen. Lad salaten stå og hvile gerne i ½-1 time. Imens hakkes valnødder - husk at tage lidt hele fra til pynt.

Inden servering vendes valnødder og hjemmelavet granola i salaten og den pyntes med hele valnødder.

Bon appetit...


5 kommentarer:

  1. Sikke en lækker salat. Den må prøves af en dag :)

    SvarSlet
  2. Tak søde Bianca :D Den smagte også herligt og efterårsagtigt :)

    SvarSlet
  3. Det ser rigtig lækkert ud!! Og nogle skønne farver det giver!
    Den må vi have prøvet af på et tidspunnkt!

    SvarSlet
  4. Guuuf, jeg elsker sådanne salater med lidt bid i g ikke mindst med valnødder i :D :) Din ser virkelig lækker ud Agnethe...

    SvarSlet
  5. Ann: Tusind tak! Det var også en rigtig lækker mundfuld og ja farven var næsten det bedste af det hele! Elsker når det spiller ;)

    Kristine: Hehe tusind tak Kristine :) Der skal være bid i salaterne her om efteråret for tomater er kedelige, agurker lige så og så synes jeg godt det må afspejle årstidens grøntsager selvom jeg nu også elsker en god salat med frugt...

    SvarSlet

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...