søndag den 21. oktober 2012

Nigella week - dag 4 - Toast Deluxe ala Nigella - nem aftensmad del 18

Så er vi oppe at køre igen til trods for at maven ikke er helt i orden endnu... Men til aften fik jeg lavet en rigtig nem og ikke mindst hurtig aftensmad og total Nigella-stil var det også - lækker comfort food, når det er bedst!

Jeg tillod mig dog at lave visse ændringer i opskriften fordi jeg synes, der manglede noget og fordi der var visse elementer som ikke tiltalte mig, så vi endte altså med en Toast Deluxe i stedet med en lækker råkost til... Det bliver således også opskrifterne med mine ændringer jeg gengiver her...

Toast Deluxe ala Nigella
(2 pers.)

6 skiver godt lyst brød
3 tsk. god mayonnaise (jeg hoppede på miraclewhip)
1 tsk. worcestershiresauce
50g god irsk cheddar (enten i skiver eller til at skive af)
1 pakke serranoskinke
1 stor tomat eller 3 cocktailtomater i skiver
peber
2 tsk. olivenolie

Salat:
½ æble
2 gulerødder
½ squash
4 blade hovedsalat
lidt citronsaft

Forbered salaten først; skyl alle ingredienserne, snit salaten og riv gulerødder, squash og æble og bland det sammen. hæld lidt citronsaft over og stil til side.

Opvarm en grillpande.

Bland mayonnaise og woecestershiresauce og smør det på alle brødskiverne. Fordel herefter skinke, tomatskiver og ost på 3 stykker af brødet, krydr med peber og slut af med en skive brød på toppen af hver sandwich.

Hæld olien over panden og læg sandwicherne på panden. Pres sandwicherne ned med en palet i hver hånd, så grillmærkerne bliver markante. Det tager ca. 2 minutter på hver side.

Server straks sammen med salaten.

Bon appetit...

4 kommentarer:

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Print

Ophavsret

Alle billeder og tekst på denne blog tilhøre Agnethe - about a girl medmindre andet er nævnt og anvendelse heraf uden tilladelse vil medføre retsligt efterspil.

Spørg venligst, hvis du vil låne mine billeder eller tekster - tak...