Efterår i Kildeparken - taget på vej til kursus i morges kl 7.35. Denne vej går jeg knap så ofte, men fordi jeg var med bussen i morges, kunne jeg nyde den dejlige og fredfyldte tur gennem parken. Min dag på kurset blev lidt kortere end normalt i dag, jeg skulle jo til rådighedsmøde på a-kassen og det gik godt. Der var ikke noget at sætte en finger på og min a-kasse-mand sagde, at jeg ikke skulle finde mig i hvad som helst i forhold til aktiveringen senere, hvis jeg da kommer så langt. Det skal jo også være noget, som kan være med til at jeg kommer ud på arbejdsmarkedet igen og han kunne egentlig ikke se, hvordan det kunne øge mine chancer for det, hvis jeg røg i et løntilskudsjob som pædagogmedhjælper... Jeg håber på at det kursus kan give mig mulighed for at komme indenfor et eller andet sted. Jeg har brugt mit netværk en del i denne uge og forhørt mig om stillinger, så det håber jeg giver lidt pote.
Så er det jo onsdag, hvilket betyder filmaften herhjemme og i aften står X-men Origins - Wolverine på plakaten... Yum-O! siger jeg bare!!! Der er godt nok guf for alle pengene og mange gode overraskelser. Til dem, der har fulgt McLeod's Døtre på Hallmark eller Kanal 4, så kan jeg med fryd oplyse, at to af vores ynglings "cowboys", nemlig Alex (Aaron Jeffery) og Nick (Myles Polland) er at se i filmen... Også skuespillere som Dominic Monaghan, kendt fra Ringenes Herre og den fabelagtige Ryan Renolds kendt fra The Proposal, Blade Trinity og Two guys, a girl and a pizza place også pryder skuespillerlisten...
Jeg vil altså nyde aftenen i selskab med lettere påklædte mænd og en ordentlig hjemmelavet burger - that's how life's supposed to be...
Kommentarer
Send en kommentar
Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...