Gå videre til hovedindholdet

En frokostgæst...

Det er simpelthen SÅ rart, at have en tæt på, som man deler hobby med, for så kan vi jo bestille sammen og enten dele fragten eller helt undgå den! Det var tilfældet med Camilla og jeg i denne uge. Vi havde begge kager på skemaet de næste par uger og ingen af vores normale fondant pushere var leveringsdygtige af Wilton Fondant, så jeg havde egentlig bestemt, at jeg selv ville bestille et andet mærke hjem. Camilla var så hurtig og ville da også gerne lige have en spand med og herligt synes jeg, for så var der jo lige det med fragten plus så havde vi endnu en undskyldning for at se hinanden igen.

Camilla havde et møde herinde i byen i mandags og kunne da lige svinge forbi til en lille frokost inden hun skulle vende sit travle legeme hjemad igen for at forberede til gæster om aftenen... Jeg lavede mad ud fra konceptet - "du skal bruge mest muligt af det du har i køleskabet/fryseren i forvejen" og det gjorde jeg så... Det eneste jeg købte var en broccoli, en lille bøtte rejer og forårsløg - resten havde jeg enten i køleskab eller fryser... Det blev således til følgende traktement:


En lækker torskerognssalat og dertil en broccolisalat med æbler, græskarkerner og rødløg. Jeg havde også en sød pære/kiwi sirup til at hælde over salaten, hvilket gav den et uventet godt twist... Når nu broccolisalaten er så lige til, så kan jeg da lige dele opskriften på min torskerognssalat:

Torskerognssalat
1 dåse torskerogn
saften fra ½ citron
1 dl cremefraiche
1 forårsløg, finthakket
en lille bøtte rejer
1 kogt æg
salt og peber

Tilbehør: fransk baguette

Mos torskerognen sammen med citronsaft og cremefraiche. Pil ægget og læg det i en æggedeler. Del det første på den ene led og så på den anden led. Put ægget ned til torskerognsblandingen og tilsæt samtidig de finthakkede forårsløg og rejerne. Rør det forsigtigt sammen og krydr med salt og peber.

Server sammen med lunt brød.

Bon appetit...


Jeg havde selvfølgelig også disket op med en lille dessert, nu hvor frokosten var så umanerlig sund... Det blev til en omgang fra fryseren - en lille butterdejstærte med jordbærkompot og stykker af jordbær og derpå en lille klat flødeskum rørt med vanillesukker... Det smagte godt nok tosse-godt!


og så lidt spiseligt pynt på siden der - en passionsfrugt som jeg havde til overs fra en kage, som jeg lavede i weekenden. Længe leve rester og jeg fik ryddet ud i min fryser!!!

Jeg var så mæt efter den omgang og det var først sent på aftenen før jeg fik lyst til mad igen...

Camilla har jo også for vane lige at have en lille værtindegave med og denne gang var ingen undtagelse! De sødeste to små body'er fra H&M!!! Jeg har nedlagt veto med lyserødt herhjemme, ligesom jeg gjorde det med lyseblåt, da vi ventede Elias, så hun havde fundet disse skønheder til os:






Tusind tak for den skønne gave Camilla og hvis du kigger over på hendes blog, så vil du se det, jeg serverede, fotograferet langt mere flatterende!

Kommentarer

  1. Tak for sidst søde, og tak for komplimenterne om mine billeder, dine er nu heller ikke så ringe endda :o)

    Uh, det var SÅ godt mad - jeg skal SÅ meget prøve at lave den salat... mums!

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo...