Gå videre til hovedindholdet

Flødebolle cupcake...

Jeg har fået en ny kagebog... (som om jeg ikke har nok af dem...) min mand er jo ansat i en boghandel og det nyder jeg altså også ret godt af - specielt nu hvor vi er ved at være ved enden af bogudsalget - jeg har fået hele 3 bøger af ham - to der handler om hjemmedyrkede grøntsager (den ene er til børn) og så denne lækre kagebog af Leila Lindholm:


Ihh den er altså bare så fabelagtig lækker og syndig og jeg fin med det samme lyst til at bage søde gode sager - så det gjorde jeg... Den første opskrift jeg afprøvede fra bogen var de her cupcakes med flødebolle fyld - jeg ELSKER en god chokolade cupcake og jeg ELSKER flødeboller - det kunne da ikke være mere perfekt!

I gang med mig og det gik derud af... det skal lige siges, at man altså skal have god tid alene til at lave disse og de skal IKKE tørre natten over i køleskabet - det bliver de lidt tørre af - så det gør vi ikke igen... Plus de der chokolade cupcakes kunne godt have taget nogle chokoladestykker også - så det prøver jeg lige næste gang... jeg kunne faktisk godt finde på at lave det til kirsebær flødebolleskum i stedet for bare almindeligt skum ovenpå - det tror jeg smager godt...

Anyway - jeg kan varmt anbefale dig at afprøve opskriften, for den er über-lækker til trods for, at man kun kan spise en halv af slagsen...

Leilas Flødebolle Cupcakes
(12 stk.)

Chokolade cupcakes:
3 æg
2½ dl sukker
1 tsk. vanillesukker
50g smør
1 dl cremefraiche
2 spsk. kold kaffe
3½ dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 nip salt
100g god mørk chokolade

Varm ovnen op til 175 grader.
Pisk æg, sukker og vanillesukker lyst og skummende og smelt herefter smørret, hæld cremefraichen og kaffen i smørret og bland det i dejen...
Bland hvedemel, bagepulver, salt og kakao og vend det forsigtigt i dejen.
Hak chokoladen groft og smelt den over et vandbad. Vend chokoladen i dejen og tilsæt her nogle chokoladestykker, hvis du gerne vil have det i.
Sæt papirforme i en muffinform af metal og fyld formene 23 op med dej.
Bag kagerne midt i ovnen i ca. 15 minutter og lad dem så køle af herefter.


Flødebollefyld:
6 past. æggehvider
8½ dl sukker
saft af 1 citron
2 tsk. vanillesukker

Chokoladeovertræk:
350g god chokolade, gerne 70%
3 spsk. olie

Bland æggehvider, sukker og citronsaft i en skål, pisk det sejt med hånden i ca. 1 minut.
Sæt skålen i simrende vandbad og pisk til sukkerkrystallerne er smeltet og hviderne har dannet en luftig marengs og danner tykke bånd når piskeriset løftes.
Tag skålen ud af vandbadet og pisk vanillesukker . Pisk med elpisker i nogle minutter, til marengsen er kølet af.
Kom marengsen i en sprøjtepose med tyl og sprøjt marengsen ud på kagerne i topformede spiraler indtil 1 cm fra kagens kant. Lad marengsen stivne i køleskabet.

Hak chokoladen og smelt den i en skål over vandbad med olien. Hæld chokoladen i en lille skål og lad den køle noget af. Tag kagerne ud af køleskabet og dyp marengsen i det smeltede chokolade. Pensl lidt ekstra chokolade på, hvis der kommer lidt huller.

Lad kagerne stivne i køleskabet i 30 minutter og bon appetit...



Kommentarer

  1. Anne: Tusind tak :) Jah jeg forelskede mig også i dem lige da jeg så dem, så dem MÅTTE jeg lave :D Det er en stor mundfuld sukkerglæde ;)

    SvarSlet
  2. Hvor er de bare blevet fine :o) Jeg har længe gerne villet prøve flødebolle-cupcakes, men har ikke rigtigt turde... måske jeg skulle prøve :o)

    SvarSlet
  3. Tusind tak søde Camilla :D Synes du skulle springe ud i det - jeg synes dog det var svært at få sukkeret pisket ud til fin marengs, så næste gang tror jeg nok, at jeg bruger flormelis!

    SvarSlet
  4. Uhmm hvor ser de gode ud!! Dem må jeg næsten afprøve! Tak for opskriften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var skam så lidt og du bliver nødt til at prøve dem, de er SÅ lækre!

      Slet
  5. Skal der slet ikke noget hævemiddel i??

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det er selvfølgelig en fejl og tusind tak fordi du lige gjorde mig opmærksom på det - det bliver straks rettet :)

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...