Angrebet af forkølelse og hoste er vi herhjemme tyet til det bedste, når man er småsyg og lidt sølle - nemlig suppe... Dog plejer vi at snuppe de nemme løsninger fra Mou (og sier de der klamme suppeurter fra) i form af hønsekødssuppe eller aspargessuppe, men lige netop i søndags havde jeg overskuddet til at gå i køkkenet og svede over gryderne...
Ej svede og svede er nu så meget sagt, for det der tog længst tid var egentlig forberedelsen af ingredienserne til suppen... Der skulle en pokkers masse i synes jeg, men hvad gør man ikke for at få en lidt anderledes smagsoplevelse...
For første gang i mange år har jeg også med denne ret præsteret at få købt og brugt frisk chili! Vi er noget stærk-mads-forskrækkede herhjemme, så chili har aldrig rigtig været på menuen, men jeg tænkte, at hverken det eller ingefær kunne gøre noget værre ved vores smagsløg end den åndssvage forkølelse allerede har præsteret... Så i med det og resultatet blev nu meget godt efter min smag... Manden var ikke voldsomt imponeret, for der var jo ALT for lidt kylling i efter hans smag... Så mon ikke suppen kommer på menuen igen, bare med lidt ekstra tilsat kylling...
Opskriften kommer fra Sif Orellanas Spilopper og Stjerneskud og kan virkelig varmt anbefales, men helt ærligt så tror jeg at Sif enten har en ret stor-spisende familie eller også er der skrevet forkert i kogebogen i forhold til antal personer, denne ret er lavet til. Jeg lavede en halv portion og vi var 3 voksne og et barn til at spise - og der var endda en rest tilbage!... Det kan også godt være vi er småttærende, men ihh det mættede godt...
Nu undskylder jeg på forhånd for MEGET dårlige billeder... Det skulle gå lidt stærkt og så var der jo overhovedet ikke det, der ligner ordentligt lys til at fotografere...
Indisk inspireret kyllingesuppe
(4 pers.)
1 løg
4 fed hvidløg
neutral olie
4 tsk. karry
½ rød chili
2 spsk. finthakket frisk ingefær
1 syrligt madæble
3 gulerødder
1 rød peberfrugt
2 liter kyllingefond eller -bouillon
4 kyllingefileter
3 spsk. kokos- eller solsikkeolie til stegning
friskkværnet salt og peber
2 dl kokosmælk
en håndfuld frisk koriander (kan undlades)
Hak løget og hvidløgsfeddene fint. Varm lidt neutral olie i en gryde. Tilsæt karryen og lad den lige svitse i 1 minut. Kom løg og hvidløg i gryden og lad blandingen svitse ved jævn varme i et par minutter.
Hak chili og ingefær fint, skræl æblet og gulerødder og skær dem i tern. Kom det hele ned i gryden. Rengør den røde peberfrugt og snit den i slanke strimler. Kom den ned i gryden og lad retten simre i et par minutter.
Hæld kyllingefonden ved og lad suppen simre i yderligere et kvarters tid. Skær i mellemtiden kyllingefileterne ud i mundrette stykker og steg dem i lidt olie på en pande ved middelvarme til de er gyldenbrune og indbydende. Krydr dem med salt og peber.
Rund suppen af med kokosmælken og læg kyllingestykkerne i. Drys rundhåndet med grofthakket koriander inden servering. Server evt. et lækkert Naan brød til eller et andet slags madbrød.
Bon appetit...

Haps, sådan en grydefuld suppe kunne jeg godt klemme ned på en kold onsdag :)
SvarSletJah, den er altså også bare overraskende god og er man til lidt stærkere mad end os, så kan man sagtens sætte mængden af chili op og bruge en lidt mere krads karry :D
SvarSlet