Gå videre til hovedindholdet

Hvad madpakken skal bestå af...

Ja, jeg ved det godt! Jeg forkæler min mand usandsynligt meget ved at sørge for, at han hver dag kan få noget lækkert med til sin frokost... For et stykke tid siden var det sandwicher bestående af Paagen subs, ost og hamburgerryg samt en lille pose med frugt eller grønt dertil, der kom i madpakken, men efter nogle måneder med det, blev hr. mand pænt træt af det...

Så måtte jeg jo komme på noget nyt og det blev noget så simpelt som pølsehorn... Eller simpelt det er det ikke just, når vi snakker min mand og pølsehorn. Jeg tror faktisk vi alle har en helt bestemt måde vi gerne vil have vores pølsehorn på; med dressing/ketchup/ost eller uden og med eller uden sesamfrø på toppen... For mig er det bedste jeg ved et større pølsehorn, der er snoet som et snobrød omkring pølsen og med et drys af enten hvide eller sorte sesamfrø...

Min mand vil også gerne have sine pølsehorn på en helt bestemt måde: SMÅ, UDEN sesamfrø og UDEN ketchup og andet klamt snask (som han så fint sagde det)... og her er de så:






Søndag eftermiddag stod Elias og jeg så i køkkenet og bagte pølsehorn til farmand og Elias var super god til at hælde ingredienserne op i skålen, røre rundt i mælken og smørret og ikke mindst var han verdensmester i at rulle dejen ud, så den var nem at skære i fine trekanter... Opskriften jeg har brugt er fra foodfanatic
og de blev super gode!

Pølsehorn

ca. 24 stk.

Du skal bruge:
4 dl mælk
30 g smør
1 dl yoghurt (andet surmælksprodukt kan også bruges)
25 g gær
3 tsk sukker
1 tsk salt
ca. 700 g hvedemel
æg til pensling

Smørret smeltes i en grude og tilsættes mælk og yoghurt. Blandingen må ikke blive for varm, da den skal blandes med gæren. Stik lillefingeren i og mærk om du brænder dig. Køl blandingen lidt af, hvis den er for varm. Er den derimod blevet for kold, kan du varme blandingen lidt op i gryden igen og røre i den til den har den helt rette temperatur.

Derefter hældes blandingen i en stor skål, hvori gæret smuldres og opløses under omrøring. Tilsæt herefter lidt af melet, samt sukker og salt. Rør det godt sammen og alt imens tilsættes resten af melet lidt ad gangen til dejen har en fast og lækker konsistens. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet. Lad nu dejen hæve i ca. en time.

Efterhævningen æltes dejen godt igennem igen og deles i 3 stykker. Hvert stykke rulles ud til en stor cirkel og deles i 8 trekanter (eller 6 hvis man ikke har pølser nok). Vil du gerne have fyld i, så smør det på trekanterne inden du lægger et stykke pølse i den brede ende af trekanten og ruller op mod spidsen. Sæt hornene på 2 bageplader beklædt med bagepapir og vær påpasselig med at spidsen i midten af hornene vender ned mod bagepladen. Efterhæv pølsehornene i ca. en halv time og pensl. med æg.

Bag hornene i en 200 grader forvarmet ovn i ca. 15-20 minutter.

Bon appetit...

Kommentarer

  1. Hvor dejligt, der er intet som at kunne se frem til en lækker madpakke!

    - Anne

    SvarSlet
  2. Jeg har det endnu nemmere med kærestens madpakke. Det er rugbrød og banan - og bananen snupper han på arbejdet, så det er kun rugbrødet han skal have med. Samme madpakke i over 10 år!

    Så mest krævende med madpakken er mig selv - jeg er så til gengæld meget krævende :-)

    SvarSlet
  3. Anne: Det har du helt ret i, specielt, hvis man har job et sted, hvor der hverken er kantine eller mikroovn ;)

    Mette: Wow det var nemt! Tror godt nok min mand bliver noget skuffet, hvis han bliver spist af med det, selvom han indimellem bare køber en yoghurt! Jeg har nu også ret høje standarder hvad angår madpakken, for gider godt nok ikke en klapsammen rugbrød med varm spegepølse eller leverpostej, dem har jeg fået nok af i min barndom ;)

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr...

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo...