Gå videre til hovedindholdet

18. December - årets julekort del 1 og lækker julemad...

Rigtig glædelig 18. december derude...




Så kom der strøm på kameraet igen og Nissen Maxihues nissehue er blevet lige en dag mindre... Nu er der kun 6 dage tilbage til juleaften og så er det da vidst også snart på tide, at få sendt en julehilsen ud i det ganske land...

På det punkt er jeg dog ikke så digitaliseret endnu, at der bare ryger en e-mail af sted til familie og venner - nej, jeg ELSKER at sidde og sysle og nusse om mine julekort, så de bliver personlige og håndskrevne hver og en... I år har jeg lavet 22 stk (én genganger, så derfor kun 21 på billederne) men med den mængde, har jeg valgt at dele det op på to dage...

I dag kalder vi serien for pakker og kugler...




Ja, så kom endelig den dag, hvor vi igen fik lidt julerelateret spise herhjemme - Julemedister med hele gøjemøjet og nøj hvor det smagte godt!!! Vi spiser stort set kun medister i december måned, for der høre det sig til efter min mening - dog kan manden ikke lide stuvet grønlangkål, som er mit foretrukne tilbehør, så det bliver altid med kartofler, brun sovs og rødkål til... Det er nu heller ikke så ringe endda og så ser det da også en smule lækkert ud...


Så hvis du har mulighed for det i den kommende uge, så synes jeg du skulle skrive julemedister på din indkøbsliste og servere lidt lækkert til (måske også en rødkålssalat ville gå godt til) og så bare nyde smagen af jul proppet på pølse...

Rigtig god fornøjelse og glædelig 4. søndag i advent...

Kommentarer

  1. Flotte kort Agnethe! 22 stk! Det er da også lidt af en produktion du har skullet igennem! Jeg har lavet 10 (+ det løse der kom til efterfølgende, men det blev ikke magen til) Og det var rigeligt :) Og så vælger vi endda at skrive hilsnerne på computer og så printe og sætte i kortene! Meeeen jeg har et håb om at kunne skrive til hver enkelt næste år! Men dog stadig på pc, da håndskriften ikke er noget at råbe hurra for ;-)
    Lækker aftensmad! Jeg elsker medister og vi får det gerne hele året ;-)

    SvarSlet
  2. mums.. vi har også lige fået julemedister.. dog med rødkålssalat,for det elsker jeg bare her til jul.. super skønne kort du har fået lavet.. bliver helt glad af at se hvor fine du har lavet dem.. knus

    SvarSlet
  3. Hejsa Ann
    Tusind tak for roserne :) Er selv blevet ganske tilfreds med resultatet og glæder mig rigtig meget til at folk modtager dem i den anden ende også...
    10 kort er da heller ikke noget at kimse ad og specielt ikke de fine kort som du går og laver! Ihh det må tage en jernalder at få dem til at se så godt ud... Det der med ens kort har aldrig rigtig været mig... sidste år lavede jeg ens kort, men det var også en undtagelse...

    SvarSlet
  4. Hejsa Bianca
    Mange tak skal du have søde! Ja, rødkålssalat er også bare SÅ lækkert, men det der med at skulle finde ud af, hvad man skal gøre med resten af kålen bagefter, det har altid været en udfordring for mig... man kunne jo ganske vidst bare selv lave sin egen rødkål af resten... det skal overvejes ;)

    SvarSlet
  5. Nøj, nogle fine kort!

    I år får jeg ikke skrevet ret mange kort. Jeg plejer at fotoshoppe noget sammen, men jeg har ikke haft lysten til det, og der er faktisk ikke kommet mere end tre julekort i min egen postkasse, så det er begrænset, hvad jeg gider at sende i år. Jeg troede ikke, at jeg skulle nå dertil, men det kom alligevel.

    SvarSlet
  6. Hehe... Ja det kunne være det skulle prøves af... Vi har i denne omgang lavet, så det er tilbehør de næste par dage... men pyt.. det er jo sundt ;)

    SvarSlet
  7. Hmm... altså... Nu får jeg lyst til at forsøge mig med at lave rødkål. Må se om jeg når det ;)

    SvarSlet
  8. du har en kræsen mand...

    grønlang kål smager da herligt.

    kh Maria

    SvarSlet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines

Æblemuffins a´la Claus Meyer

Sjældent har jeg da smagt noget så lækkert og saftigt som disse æblemuffins! De er bare SÅ gode, men også en kaloriebombe af en anden verden! Kun fordi jeg havde spist en god fyldig frokost, havde motioneret lidt og ikke havde brug for et eftermiddags-mellemmåltid var der plads til sådan en i regnskabet i går, for med hele 208 kalorier, så spiser den altså 1/6 af hele mit kaloriebehov for én dag!!! Men den var syndig god og en halv kunne ikke gør det for mig desværre... Men det er jo ingen grund til at holde opskriften for sig selv og sige tak til Claus Meyer for at dele den med mig i sin Meyers Bageri, som jeg ELSKER! Meyers Æblemuffins 10-12 stk. Du skal bruge: ½ tsk. kardemomme, stødt ½ dl rapsolie, koldpresset 0,75 dl yoghurt naturel 140 g sukker 75 g lys muscovado sukker (eller brun farin) 50 g hasselnødder, finthakket 140 g hvedemel ½ spsk kanel, stødt 1 knivspids salt 2 tsk bagepulver 2 medium æg 400 g æble Rør rapsolie, yoghurt, sukker, muscovado sukker gr

Brusebadsboller og kanelsnegle med knas

Jeg havde jo bagt en smule til vores lille MBK-mødregruppe komsammen for snart et stykke tid siden, jeg har dog ikke fået blogget om herligheden og egentlig også kun fået taget billeder af bollerne... Nu lovede jeg jo også at jeg ville poste opskrifterne, så de kommer her: Brusebadsboller (ca. 12 stk.) 6 spsk. vand 50g gær 3 dl mælk 50g smeltet smør ca. 7-8 dl mel 1 tsk salt 3 spsk sukker 1 tsk kardemomme (kan undlades) Opløs gæren i det lunkne vand. Tilføj de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Form 12 boller og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning under et fugtigt viskestykke, tænd ovnen på 225 grader og snup et dejligt brusebad. Bollerne er klar til at blive sat i ovnen på midterste rille, når du kommer tilbage i køkkenet efter ca. 25 minutter. Pensl dem evt. med pisket æg først, så bliver de ekstra flotte. Bag dem i ca. 12 minutter (hold øje med dem, for er jeres ovn ligesom min, så kan man ALDRIG regne med den angivne bagetid - mine bo