Gå videre til hovedindholdet

Selvfølgelig skal der brød til!

Lørdag besluttede vi os for at handle ind til en hjemmelavet brunch til om søndagen. Vi havde brug for lidt hygge og det gør vi altså bedst herhjemme med god mad... Vi står altid og fundere over hvilken slags brød vi skal have til, for det er også et spørgsmål, om vi så får det spist efterfølgende, så valget er ikke helt ligegyldigt. Da udvalget i Føtex ikke rigtig lige tiltalte mig den dag, foreslog jeg, at jeg da bare lige rørte en dej sammen til koldhævning om aftenen og så bagte det om morgenen, da jeg alligevel står tidligt op med junior. Den idé var manden med på og som sagt så gjort.

Den kære hubbie ville gerne have et let groft brød med lidt gods i, så valget faldt på et valnødde flutes (eller nærmere brød blev det faktisk til) som jeg har haft øje til et stykke tid og nu endelig fik muligheden for at afprøve...


Valnødde flutes

 2 store eller 12-15 små

½ liter yoghurt, ikke for kold
2 dl vand
50g gær (25g hvis du koldhæver)
100g grofthakkede valnødder
3 tsk. salt
1 spsk honning eller sirup (jeg brugte honning)
4 spsk. nøddeolie eller rapsolie (jeg brugte sesamolie, hvilket fungerede rigtig godt)
250g groft rugmel
ca.700g proteinrig hvedemel (jeg brugte italiensk tipo 00 hvedemel)

Rør yoghurt, lunkent vand og gær sammen i en skål. Tilsæt rugmel og derefter resten af ingredienserne. Hold lidt af hvedemelet tilbage til æltning. Ælt det hele godt sammen. Jeg vil anbefale at bruge maskine, da dette er en ret tung dej at arbejde med. Jeg rørte med håndkraft og mine arme var totalt færdige bagefter!

Lad dejen hæve tildækket natten over i køleskabet eller lunt i skålen, til den bliver dobbeltstørrelse, ca. 1 time.

Vend dejen ud på et let meldrysset bord og ælt dejen let igennem. Tril den til en lang pølse, som enten deles i to lige store dele eller 12-15 mindre stykker, som herefter formes til flutes.

Lad flutene efterhæve på en bageplade med bagepapir ca. 15 minutter, hvorefter de pensles med mælk og bages i den forvarmede ovn på midterste rille ved 225 grader i 12-15 minutter. Laver du to store flutes forøges bagetiden med 10-15 minutter, men prøv dig frem - det er ikke altid det samme fra ovn til ovn, så stik jævnligt en strikkepind eller kødnål i brødet for at se om det er færdigbagt.

Bon appetit...


Kommentarer

  1. Årh, en lækker brunchtallerken - elsker bare valnøddebrød!

    - Anne

    SvarSlet
  2. Mums, sådan en bruch kunne jeg da godt klare imorgen :) Og især med valnøddebrød, som bare er genialt!! Kan anbefale at riste valnødderne på en tør pande, inden de tilsættes, det giver en skøn smag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Loui: Jamen så synes jeg da lige du skulle tage dig sådan en omgang ;) Uh tak for tippet - synes godt nok at de ikke smagte af så meget igen, men på den anden side har jeg også oplevet at få valnøddebrød, hvor nødderne bare smagte harske og intet gjorde for brødet...

      Slet

Send en kommentar

Jeg elsker at høre fra jer, så tak for jeres kommentar...

Populære opslag fra denne blog

Karolines hjemmelavede aspargessuppe

Den lækreste aspargessuppe er efter min mening ikke Mous færdiglavede, som du med nemhed kan hente op af frysedisken i Føtex. Den smager da ok, men er slet ikke lige så tyk og cremet som jeg gerne vil have at min aspargessuppe skal være og så kan de have kogt den nok længe... Nej, den bedste aspargessuppe ifølge mine smagsløg er helt klart Karolines den hjemmelavede, som er flødelegeret MUMS! Det fås bare ikke bedre og så med hjemmebagte flutes til... Det er slet ikke så avanceret som det lyder og hvis du alligevel har kogt en kylling til høns i asparges, så har du nok gemt fonden og det er bare langt det lækreste at bruge i stedet for en bouillonterning... Jeg præsterede at lave så meget aspargessuppe sidst, at der nu står til en middag mere i fryseren og jeg GLÆDER mig til næste gang det kommer på madplanen, for så god var den altså! Men i skal da ikke snydes for opskriften, som mange nok har i forvejen, da den er at finde i Karolines Køkken nr. 1 tilbage fra 1980. Karolines ...

Jamie Oliver's Tomatsuppe

.... og så ikke helt alligevel, for som i nok ved, så laver jeg ret ofte lidt om på opskrifterne i forhold til hvad jeg har hjemme og gider at anskaffe... Denne gang var det altså tomaterne det gik ud over... Tomater er altså ikke vinter-spise og derfor synes jeg det er vigtigt at sige, at hvis du har intentioner om at spise tomater om vinteren, så vælg dem på dåse! De gør sig selvfølgelig ikke lige så godt til en tomatmad eller en salat, men så må vi altså lige holde os i skindet de få måneder, hvor vi ikke kan få ordentlige tomater og GLÆDE os til sæsonen igen oprinder... Jeg have i kådhed købt en ordentlig pakke gigant-tomater i sidste uge bare fordi de så virkelig røde og sødmefulde ud og det var de da næsten også... Men jeg ærgrede mig gul og grøn over at jeg ikke havde mulighed for at få de lækreste sommertomater til denne ret... Det må prøves når vi kommer i sæson igen! Anyway - jeg besluttede mig for at resterne af disse tomater skulle i suppen og så måtte jeg erstatte de m...

Sommer give-away

Ihh jeg er rigtig kommet i give-away humør igen og det er bare fordi jeg "sidder" i kage op til begge ører helt frem til slutningen af september... I dag har en sød mor lige afhentet en dåbskage til sin datter, som skal på bordet i morgen og sidste weekend var der jo som bekendt et dejligt kommende brudepar forbi til en prøvesmagning af, hvad jeg kan diske op med til deres store dag... Næste weekend står den så på en RIGTIG bryllupskage og jeg går faktisk i gang allerede i morgen. Der skal et orgie af blomster på den, så jeg må hellere komme i sving, så jeg ikke sidder med sved på panden torsdag nat og er bange for jeg ikke når det... MEN så var det jo lige at jeg tænkte, at i da skal underholdes med lidt herinde på bloggen mens jeg er lidt fraværende - altså en give-away af denne slags: Det er nemlig Mette Blomsterbergs Kongerigets kager jeg stiller på højkant i denne omgang, for selvom jeg personligt synes hun er lige lovligt fint på den indimellem (hvilket hun jo ...